pool contentimage jpg
 

Ledig og hvad så

Det første du skal gøre, når du bliver ledig, er at melde dig ledig på jobcenteret. Tilmeldingen på jobcenteret er en forudsætning for, at du kan få udbetalt dagpenge fra a-kassen.

Du kan tilmelde dig på www.jobnet.dk

Du kan også henvende dig personligt på jobcenteret i din bopælskommune.

 Når du har meldt dig ledig på jobcenteret, skal du udfylde en ledighedserklæring på den digitale a-kasse (klik på linket til højre).

Hvis du ikke har en computer eller du af andre grunde ikke kan udfylde ledighedserklæringen, er du velkommen til at komme ind i afdelingen, så vil vi hjælpe dig med at udfylde den.

Når du kommer ind i afdelingen, er det en god idé at medbringe følgende:

  • Ansættelseskontrakt.
  • Opsigelse.
  • Oplysninger om du har holdt ferie, været syg eller haft fri uden løn.
  • Hvis du har/har haft andet arbejde samtidig med det arbejde du er blevet ledig fra, skal du have dokumentation med i form af ansættelseskontrakt m.m.
  • Hjemsendelsespapirer, hvis du har været værnepligtig.

CV                                                                                                                                                   Du skal også udfylde CV-skemaet på www.jobnet.dk under punktet der hedder Mit CV. Hvis du har et CV i forvejen, skal du huske at opdatere dette.

CVsamtale                                                                                                                               Senest 3 uger efter at du har meldt dig ledig på www.jobnet.dk, skal du have godkendt dit CV i a-kassen. Det CV der skal godkendes, er det, du har udfyldt på Jobnet.dk.

Vigtigt!! Hvis ikke dit CV er godkendt af a-kassen senest 3 uger efter, at du har meldt dig ledig, vil det betyde, at du ikke kan få udbetalt dagpenge før CV'et er godtkendt.

Når du kommer for at få godkendt dit CV, skal du medbringe din kode til Jobnet.dk eller din NemID. Du skal også have 2 aktuelle jobs med, som du vil søge. 

Det er dit eget ansvar at melde dig ledig. Såfremt du ikke melder dig ledig og får udfyldt ledighedserklæring, kan der ikke udbetales dagpenge.



For medlemmer af Metal Århus sælges dagsbillet til Classic Race for kr. 200,-

Digital A-kasse

 
Dansk Metal er fagforeningen for mennesker med mekanisk, teknisk, elektronisk eller informationsteknologisk forståelse